En status på livet som en familie på fire!

7 uger er allerede gået siden vi blev forældre igen. Til lille Nora. Det tog en hel måned om at finde ud af hvad hun skulle hedde, men Nora blev det, og nu kan hun slet ikke hedde andet. Nora og Lily. Så fint sammen synes vi.

Tiden flyver og det hele går bare så godt. Hun vokser med lynets hast og er nu allerede på vej til at bruge str. 56 i tøj! Til ikke babykyndige, yes jeg fattede det heller ikke de tal før jeg fik børn, så svarer det til at hun nu bruger den størrelse de fleste babyer bruger når de bliver født! Hun vejede 3,5 kilo til 5 ugers undersøgelsen og de små kinder begynder at blive lidt mere runde! Så sødt!

Jeg tør næsten ikke sige højt hvor godt det går. Tænk hvis jeg jinxer det! 

Jeg skal være ærlig og sige at jeg nok havde haft lidt ondt i maven over de første 3 måneder med en nyfødt, ene og alene af den grund, at Lily havde så ondt, så ondt i maven, og i flere uger græd utrøsteligt hver aften. Kolikforældre forstår, og når jeg møder andre forældre med kolikbørn, så giver man næsten hinanden en krammer, selvom det er 5 år siden nu. Shit det var fuldstændig opslidende. Udover at være usikker førstegangs mor, for det var jeg virkelig også, så var det så frustrerende og hårdt at ikke kunne hjælpe hende. 

Så det var altså dét vi kendte til, og derfor ligeledes inderst inde gik med en iboende frygt over samme forløb igen. 

Men så har vi fået en drømmestart istedet! Indtil videre har vi hverken haft problemer med amning, maven eller søvn. Det eneste der fyldte lidt i starten var afbøvsning, for det er på ingen måde noget hun gør sig i, men hvis ikke, så sover hun ikke ordentligt, og gylper alt op, så snart hun bliver lagt ned. Hun har ligeledes lidt refluks (altså tilbageløb af mælk) fordi hun kom lidt tidligt, og den muskel der holder på maden, ikke var helt funktionel endnu, men derudover har det hele været så dejligt.

Det skyldtes nok også at vi fuldstændig slapper mere af i det denne gang. Jeg kan virkelig mærke en kæmpe forskel. Jeg synes vi var ok loose sidst, men denne gang så føler jeg mig virkelig ovenpå på en helt anden måde. Nuvel jeg græd da også helt uhæmmet flere gange de første dage, hvor hormonerne rasede som en gal, og jo jeg har haft mega ondt efter operationen, været træt efter svangerskabsforgiftningen, men jeg tror bare jeg dybest set er så taknemlig over at være blevet mor igen, at det slet ikke fylder for mig. 

Samme med søvnen. Jeg er oppe 2-3 gange i løbet af natten og ja jeg er kronisk lidt halvtræt, men det gør mig ikke spor. Jeg ved at pludselig er hun stor, og så vil jeg savne det. Måske også fordi jeg ved det er sidste gang. Vi skal ikke have flere børn end de to søde små kyllinger, og nu er vores familie også fuldendt. Det skulle da lige være den brune labrador Lily og jeg drømmer om, men lad os nu se. 

Dagene går for det meste herhjemme med at hente og bringe Lily i børnehaven. Hun går jo stadig i børnehave i Aalborg S, som ligger 10 km herfra, og hvor hun også gik før vi flyttede herud. Så det tager lidt koordinering de dage hvor hun er afsted, og så går tiden ellers mest med at amme på sofaen, putte med sovende barn i sofaen, vugge med slyngevuggen og alle mulige praktiske ting, ja og så ses jeg med mine søde veninder i ny og næ, men det er dét. Det passer mig fortrinligt. Ingen stress, intet vi skal nå. Bare være. Det har jeg ventet på meget længe, og jeg har tænkt mig at nyde det til fulde. Måske noget efterfødseltræning, pilates eller yoga. Intet andet. 

Lily har også taget så godt i mod sin lillesøster. Hun er så stolt og krammer og kysser hende hele tiden. Jo hun har reageret lidt på det hele, men det er overfor Todd og jeg. Ikke sin søster. Og selvom det er hårdt med en 5 årig, som prøver grænser af til det yderste, så tænker jeg det er helt normalt. Så ingen alarm der.

Så en lille status her efter 7 uger. Jeg ved godt vi har været lidt mere stille end normal, men det er helt og aldeles med vilje at vi ikke har delt meget. Jeg synes det var vigtigst at bare være os, lære lille Nora at kende, og finde os til rette som en familie på fire❤