Vores ferie er skudt i gang og vi er kommet i ægte feriestemning! Flyturen gik godt – de 6 timer strøg afsted. Lily så nogle film og hyggede sig med lidt forskelligt vi havde med hende. Alt godt! Dubai er overdådig på alle plan, men man kunne næsten heller ikke forvente andet. Vi har hovedsageligt brugt de sidste to dage på at ligge ved poolen, sove længe og spise alt muligt lækkert i morgenmadsbuffeten. I går eftermiddags besøgte vi Dubai Mall, som flere har anbefalet. Det var også gigantisk, med kæmpe akvarier, vandfald og et kæmpe dinosaurskelet. Dog en kende for meget af det gode, og rigtig mange turister med selfiesticks, så vi besluttede os hurtigt for at tøffe tilbage...