Tilbage til hverdagen

Tilbage

I er fandme så søde! Pardon the language, men jeg kan ikke altid forstå at der rent faktisk sidder en masse mennesker, som tænker på os. Helt uopfordret uden vi er på TV i bedste sendetid eller blæser indlæg ud på de sociale medier, så er i nogen derude, som tager jer tid til at tænke på hvordan vi har det, synes vi har været så stille, og bare vil skrive høre om vi er okay. Sådanne beskeder er overvældende. Det er helt vildt.

Men ja vi er helt okay. Der har været dog været lidt i privaten, som gjorde at vi havde brug for at trække stikket til alt online. Sådan er det nogle gange. Ting går op og ned og sådan er livet nu engang. Nu er vi tilbage og det er for alvor blevet hverdag i grønt hus! Hverdagen ræser afsted og det kan nogle gange føles som et ræs for at nå til weekenden. Ugerne går og for præcis et år siden idag, var vi lige blevet færdige med at lave Lily’s værelse. Det er sjovt at tænke på hvor stressede og nervøse vi var dengang. Og trætte ikke mindst. Billedet her blev taget klokken 6 om morgenen. Produktionschefen var kommet med morgenkager, og et par timer efter skulle vi til photoshoot og have taget vores kampagnebilleder. Søvn var virkelig ikke vi fik meget af i de uger, men sjovt var det!

17814502_1862470300694884_823032224569128000_o

I øvrigt, har I set det endelig er offentliggjort hvor næste år Nybyggerne løber af stablen, og ligeledes er det nu ikke længere er rækkehuse, men lejligheder. Den nye sæson byder også på lidt andre overraskelser, men der er en helt bestemt detalje, som jeg ville ønske have været med i vores sæson. Virkelig fedt. Det skal i glæde jer til at se!

Jeg tænker tit på de nye deltagere. Vi kender dem jo ikke, men om nogen så ved vi hvilken rutsjebanetur, de er på vej igennem.  Så spændende! Vi havde flere som skrev til os inden casting og ville have råd til hvordan det har været med et barn. Altså sådan bag kulissen, så jeg er selvfølgelig spændt på om der er børnefamilier med igen denne sæson. Det er også nyt at det er lejligheder, og der må jeg være ærlig at sige at vi som familie er glade for at vi fik muligheden for at vinde vores kæmpe rækkehus. Men programmet skal jo forny sig og det kan jo også være at parrene er lejlighedsmennesker. Forstadslivet i rækkehus er jo ikke nødvendigvis for alle – jeg glæder mig i hvert fald til at se det til foråret. Mon i også skal kigge med?

Nå jeg ville også bare tjekke hurtigt ind og sige at nu er vi altså tilbage. Jeg har en hel stak indlæg liggende i mine kladder, som jeg glæder mig til at dele med jer. Kan i have en rigtig dejlig tirsdag.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage til hverdagen